www.supersol.dk

InsidertipsIndkøbogShopping

Vores egen yndlings.....

El Ingenio, indkøbscenter ved Torre del Mare

Indkøbscenter
El Ingenio er et helt nyt stort center beliggende lige ved afkørslen til Velez Malaga og Torre del Mare, ca. 15 km fra Torrox ad motorvejen mod Malaga. Ud over mange gode specialbutikker er der Eroski, et kæmpe supermarked. Ses meget let fra motorvejen inden man skal køre fra.


I supermarkedet er der i øvrigt en fiskeafdeling, der kan få enhver til at gå helt amok, især fordi priserne, stadig, er langt under de danske. I dag købte vi et kilo friske blåmuslinger for 1EUR!!. Se lidt billeder fra butikken, her...
Supermarked
Vi har fået LIDL i Torrox. Det ligger lige før rundkørslen i Torrox Costa.

Vi er især vilde med Lidls "DeLux"-serie. Meget lækre produkter, som de desværre kun har op mod højtiderne.

Lidt længere nede, i selve rundkørslen, ligger der i øvrigt en ALDI, nyrenoveret og meget flot.

Både Lidl og Aldi har stort udvalg i nonfood-varer, hvor man kan gøre gode kup!
Olivenolieproducent
For enden af den store p-plads ligger det lokale olivenolie-cooperativ. Det indbyder på ingen måde til at komme nærmere, men gør det! Der venter en fin oplevelse. De sælger til private fra det lille kontor inde i lagerhallen. Ud over olivenolie har de et eksklusivt lille udvalg af delikatesser: nødder, figner, Ibericopølser og –skinker, Malagavin ( den lokale sødlige ) mm. Når du kommer ud derfra har du to ting med dig: herlige lokale lækkerier samt en tidsrejse, ca 50 år tilbage…
Apotek 24/7
Der ligger apoteker ( Farmacia ) alle steder, også på torvet i Torrox. Men på kysten ligger der et, der har døgnåbent. De fleste ansatte taler nogenlunde engelsk, og er i den grad vant til de problemer, der kan opstå, når man er på ferie.

Du finder det ved at køre ned til rundkørslen i Torrox Costa, ca. 2 km til højre ad kystvejen mod El Morche. Farmaciaet ligger på vandsiden, umiddelbart efter Repsol benzintanken ( du kan skimte benzintanken bagved på billedet til højre ). Benzintanken er i øvrigt den nærmeste.
Kineserbutik i Torrox Pueblo
Kinesermarked
På torvet i Torrox, længst væk fra kirken, er der åbnet en bazar, ejet af kinesere. Deres udvalg er mere end imponerende, og prisniveauet simpelt hen uforståelig lavt. Kvaliteten er muligvis derefter, men jeg er nu glad for mine morgentøfler til 0,75 EUR og mine solbriller til 2 EUR. Til overflod bliver man betjent med et stort smil.
Marked
Hver mandag ( og tirsdag i Nerja ) mellem 10.00 og 14.00 er der marked på Torrox Costa. Kør ned til Costa, og følg kystvejen ca 1km til højre, over for Supersol-supermarkedet. Stort udvalg i helt ubrugelige ting og mindst lige så stort i rene usmageligheder. Men som det er med den slags, er der altid mulighed for at gøre "kuppet", om ikke andet så i boderne med frugt og grønt!.

Der er kun nye ting, dvs ikke loppemarked. Det findes til gengæld i Nerja om søndagen.


Restauranter og BarerIndkøb og Shopping
OplevelserBademuligheder Strande mm

Se Supersol i BT

Se artikel i BT om Supersol. Læs artikel.. Læs artiklen Supersol i BT

At købe hus i Spanien

Få 10 gode råd. Læs mere..

Billige tilbudsuger

Find uger ned til EUR 160,- Gå til kalender

Trådløst internet

Der er trådløst internet i alle lejligheder. Læs mere...

Rejseforsikring?

Få gode råd her!. Læs mere..

Få dine varer bragt:

Udbringning Bestil købmandsvarer hjemmefra, så de står klar, når du ankommer. Se hvordan her...

Sidste nyt:

Vi kan nu arrangere fisketur på Middelhavet. Læs mere...
(c) Gunnar Hansen, 2013