www.supersol.dk

Historien om købet af vores hus på Calle Rosario i Torrox

Læs den noget selvsmagende historie....

Hvordan opstod ideen
Når man bliver 50, begynder man at kunne se enden på den aktive karriere, og man kan begynde at øjne pensionisttilværelsen. Drømmen om en bolig i syden, der kunne bruges flittigt, når man blev pensioneret, opstod, og mange af vore venner havde sommerhus eller feriebolig i udlandet. Men pengepungen var ikke lige til store forøgelser af de faste udgifter. Så det var nærliggende at tænke "udlejning" ind i drømmen. Når man hørte, at udlejning af et dansk sommerhus kunne være rentabelt, måtte det være muligt at få rentabilitet i et udlejningsprojekt i Sydeuropa, da udlejningspotentialet jo her er 52 uger om året.
Den lave rente i år 2001 gjorde, at vi begyndte at regne på et sådan projekt.

Hvorfor Andalusien
Min kone og jeg besøgte for mange år siden Torremolinos, og Costa del Sol stod i vores bevidsthed som et fuldstændig charmeforladt turisthelvede, der 100% levede op til C.V.Jørgensens "Otto/Gynther"-sarkasme.
Men gode venner, som vi altid har beundret for deres sikre smag, havde hus i Competa, een af de hvide landsbyer i Andalusien.
Vi besluttede at tage en efterårsferie hos dem i 2001, og var enige om at lægge temaet "se på hus" ned over ferien.

Kravene til huset
Lige fra begyndelsen stod det klart for os, at der var en del forhold vi ikke ville gå på kompromis med. Dels af hensyn til os selv og vort eget brug af huset, men vi var også overbevist om, at udlejningsdelen kun ville lykkes, hvis standarden på huset var høj. Høj standard var for os ensbetydende med:

  • Huset skulle ligge i én af de charmerende ”hvide landsbyer”
  • Det skulle ligge i en rigtig by, dvs med mulighed for at leve med i den lokale dagligdag
  • Huset måtte ikke være bygget ind i klipperne, da de fleste af disse huse har mere eller mindre alvorlige fugt- og dermed lugtgener ( som i en dansk uisoleret kælder )
  • Byen skulle ligge væk fra de overturistede strandområder, men alligevel i rimelig afstand fra havet, max 5 km ( så man kan køre hjem og hente glemte håndklæder og lgn. )
  • Huset skulle ligge meget centralt i byen med meget kort afstand til torv, restauranter og butikker
  • Udsigten skulle være uovertruffen, over havet, byen og bjergene
  • Det skulle være nyistandsat, og indeholde alle moderne bekvemmeligheder, vaskemaskine, aircondition osv

Min kvikke kone
Efterårsferien i 2001 oprandt, og vi faldt helt og aldeles for disse hvide mauriske landsbyer, der i alle måder adskiller sig fra de traditionelle "resort"-byggerier, som ferieområderne i Sydeuropa er så fulde af. Så pulsen steg, og vi var stærkt opsat på at finde drømmehuset.
Det viste sig hurtigt, efter at have set et par stykker, at skulle vore krav opfyldes, ville prisen blive så høj, at det på ingen måde kunne hænge sammen.
Vi var tæt på at opgive projektet, da min kone kom i tanke om, at mægleren havde nævnt noget om et hus med to lejligheder. Prisen var et godt stykke over vores absolutte maksimum, men min kone fastholdt stædigt, at vi burde se det, og hvis der var 2 seperate lejligheder ville der jo være 104 uger om året til udlejning!
Vi fik en aftale i stand, og da alle 4 familiemedlemmer stod på tagterrassen og snappede efter vejret på grund af den helt ubeskrivelig flotte udsigt så vi på hinanden og var enige om, at dette MÅTTE vi simpelt hen eje.
Økonomien så også fornuftig ud, idet prisen nok var højere end for een lejlighed, men ikke dobbelt op, som den jo egentlig burde være.
Så vi tog en dyb indånding og slog til, men da det faktisk var blevet fredag og tiden var knap, måtte vi, med en fuldmagt, lade en advokat klare det fornødne. I bakspejlet må vi erkende, at det var ufatteligt, at det gik godt. Vi begik stort set alle de fejl, som er beskrevet andet sted på dette websted om køb af fast ejendom i Spanien.

Vore grundlæggende principper for udlejningsvirksomheden
Vi var enige om, at vi måtte opstille et antal punkter, som skulle danne grundlaget for den måde, hvorpå vi ville håndtere udlejningen. Det blev til følgende:
  • Gæster har ofret mange penge på deres ferie, og forventningerne vil altid være høje. Vi skal gøre alt for at leve op til dette.
  • Vi skal have en hjemmeside, der gir et fyldestgørende og korrekt billede af huset, og der skal være masser af informationer om huset og området
  • Gæster skal komme til en fuldstændig rengjort lejlighed. Derfor accepterer vi ikke, at gæster selv forestår slutrengøringen.
  • Vore folk på stedet skal være servicemindede og kultiverede.
  • Har gæster inden ferien spørgsmål om huset eller området, vil vi gøre vort yderste for at svare fyldestgørende
  • Projektet er langsigtet, eventuelle økonomiske uenigheder med gæster skal altid løses til gæsternes fordel og tilfredshed, så de får lyst til at komme igen.
  • Løbende investeringer skal sikre, at husets standard til stadighed forbedres, og at det til enhver tid lever op til de krav, der kan stilles til en feriebolig af høj kvalitet.

Køb af Calle Rosario nr. 3
Det viste sig hurtigt, at vi havde taget en rigtig beslutning. Udlejningen gik fra start fantastisk, masser af gæster vender tilbage, hvilket vel er det ultimative bevis på, at de har været tilfredse. Endvidere vidner de mange mails fra gæster i "Gæstebogen" om, at tilfredsheden er ganske stor.
Det var efterhånden vanskeligt selv at komme derned pgra den megen udlejning, så da nabolejligheden kom til salg i 2005, besluttede vi at købe den, så vi nu har alle 3 lejligheder i huset. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Mange lejer alle 3 lejligheder, idet det er en enestående mulighed for at være 3 familier sammen, og alligevel have sin egen dør, der kan lukkes.

Køb af Calle Rosario 4
Allernederst i huset, med indgang fra vandsiden, har een af naboerne i området, Harald, haft en lejlighed i et par år, som han har brugt meget tid på at sætte i stand. Lejligheden er i super stand, gulvvarme, aircon, trådløs osv, men der er ingen terrasse. Den egner sig derfor perfekt som supplement til vore lejligheder, da vi tit har gæster, der får besøg i kortere eller længere perioder. De kan nu, for et overkommeligt beløb, leje denne ekstra lejlighed.


TIL FORSIDEN

Se Supersol i BT

Se artikel i BT om Supersol. Læs artikel.. Læs artiklen Supersol i BT

At købe hus i Spanien

Få 10 gode råd. Læs mere..

Billige tilbudsuger

Find uger ned til EUR 160,- Gå til kalender

Trådløst internet

Der er trådløst internet i alle lejligheder. Læs mere...

Rejseforsikring?

Få gode råd her!. Læs mere..

Få dine varer bragt:

Udbringning Bestil købmandsvarer hjemmefra, så de står klar, når du ankommer. Se hvordan her...

Sidste nyt:

Vi kan nu arrangere fisketur på Middelhavet. Læs mere...
(c) Gunnar Hansen, 2013